Moseby Jagtforening får støtte fra fonden til nye skure med grønne tage
Moseby Jagtforening har modtaget støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo til at opføre fire nye træskure til deres lerduekastemaskiner, som skal erstatte de eksisterende og nedslidte skure.
Projektet realiseres gennem frivilligt arbejde – særligt fra foreningens ældre medlemmer – og skurene opføres med bæredygtige grønne tage, der passer naturligt ind i landskabet.
Flugtskydningen er ikke blot en sportslig aktivitet, men også en vigtig social ramme, hvor generationer mødes, og hvor lokalsamfundets sammenhold styrkes.
Projektet fremmer både sund aldring, fællesskab, og bidrager til at fastholde Moseby som et attraktivt sted at være og mødes.