Jetsmark Sogns Jagtforening

Et vigtigt skridt mod fremtiden: Fondsdonation sikrer modernisering af betalingssystem

Jetsmark Sogns Jagtforening har med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo taget fat på en nødvendig opgradering af betalingssystemet på foreningens skydebane. Det gamle poletsystem bliver nu udskiftet med et moderne chipkortsystem, som skal sikre en tidssvarende og brugervenlig løsning.

Direktør i Sparekassen Danmarks afdeling i Pandrup, Rikke M. Madsen, overrakte den glade nyhed og donationen til de unge skytter Christoffer og Christian Bech. Ifølge Mia Lund Leed fra foreningen, har Jetsmark Sogns Jagtforening været blandt de sidste i Danmark, der benyttede det gamle poletsystem. Glæden var derfor stor ved udsigten til at tage det nye system i brug.

Mere tilgængelighed og stærkt foreningsliv

Det nye chipkortsystem vil både lette arbejdet for foreningens frivillige og forbedre tilgængeligheden for brugerne. På skydebanen, hvor man kan prøve kræfter med skeetskydning, samles både erfarne jægere og nybegyndere. Foreningen kan desuden bryste sig af at have fostret både en OL-sølvvinder, to landsholdsskytter og en Danmarksmester.

Frivillige kræfter gør forskellen

De frivillige i foreningen arbejder nu på at installere det nye system, så alt står klar til næste sæson.

Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo er stolte af at kunne støtte projekter, der styrker lokalsamfundet og skaber gode rammer for foreningslivet.

💚 Lokale penge, der gør gavn

Har din forening også et spændende projekt?